Herlev Gymnasium & HF
Bæredygtighed
På Herlev Gymnasium & HF har vi en lang række grønne tiltag:
På Herlev Gymnasium & HF forholder vi os aktivt til klima- og bæredygtighedsudfordringerne, og vi forsøger i det små at bidrage til den grønne omstilling. Det viser sig ved en lang række initiativer:
- På gymnasiets tag er der 150 solceller, sensorer på al indendørs lys, LED i alle lamper, håndfri armaturer og håndtørrer på alle toiletter i stedet for papirservietter.
- Vi har en pantindsamling, hvor overskuddet går til elevrådets aktiviteter.
- Der er et aktivt miljøudvalg på HG, som bl.a. har etableret affaldsstationer og pantordning. Tidligere har miljøudvalget også samarbejdet med Herlev Kommune, lokale virksomheder og lokalsamfundet under ”Udvalget for grøn strategi og omstilling”.
- HG er medlem af Gymnasieskolernes Klimaalliance (hvor der pt. er mere end 100 medlemsgymnasier). Medlemskabet bruger vi til løbende til at forbedre vores initiativer omkring bæredygtighed.
- Vi har vores egen skov, som vi arbejder på at integrere i skolens hverdag ved at etablere områder til undervisning og læring samt områder, der lægger op til sociale aktiviteter.
- HG’s udeareal er ganske stort. Og i de kommende år ønsker vi – sammen med elever og lokalsamfundet – at udvikle området i retning af mere biodiversitet. Store dele af vores grund er således blevet lagt ud til ’vild med vilje-områder’, ligesom biologilærerne arbejder på at etablere “MiniMarker”.
Se planen for matriklen her.
Ønsker du at vide mere om HG’s bæredygtighedsinitiativer, har du forslag til samarbejde eller noget helt tredje vedrørende bæredygtighed, så er du altid velkommen til at skrive til vicerektor Mads Strarup, mp@herlev-gym.dk
Kontakt
Har I spørgsmål, er I altid velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig!