Herlev Gymnasium & HF

Bæredygtighed

På Herlev Gymnasium & HF forholder vi os aktivt til klima- og bæredygtighedsudfordringerne, og vi forsøger i det små at bidrage til den grønne omstilling. Det viser sig ved en lang række initiativer:  

 

  • På gymnasiets tag er der 150 solceller, sensorer på al indendørs lys, LED i alle lamper, håndfri armaturer og håndtørrer på alle toiletter i stedet for papirservietter.   
  • Der er et aktivt miljøudvalg på HG, som bl.a. har etableret affaldsstationer, så det er lettere at sortere ens affald. Klimaudvalget har også samarbejdet med Røde Kors i Herlev, hvor de samlede tøj og penge ind til velgørende formål.
  • HG er medlem af Gymnasieskolernes Klimaalliance (hvor der pt. er mere end 100 medlemsgymnasier). Medlemskabet bruger vi til løbende til at forbedre vores initiativer omkring bæredygtighed. 
  • Vi har vores egen skov, som vi arbejder på at integrere i skolens hverdag ved at etablere områder til undervisning og læring samt områder, der lægger op til sociale aktiviteter. 
  • HG’s udeareal er ganske stort. I de kommende år ønsker vi – sammen med elever og lokalsamfundet – at udvikle området i retning af mere biodiversitet. Store dele af vores grund er således blevet lagt ud til ’vild med vilje-områder’, ligesom biologilærerne arbejder på at etablere “MiniMarker”. 

Naturens stemmer

Herlev Gymnasium & HF har fået en stor fondsbevilling, som skal løfte gymnasiets undervisning i bæredygtighed til nye højder. I samarbejde med Syddansk Universitet har vi udviklet projektet “VAND//LAND: Naturens stemmer, der kombinerer naturvidenskabelige og humanistiske fag og har fokus på bæredygtighed og relationen mellem mennesket og naturen.

Som en del af projektet har vi udforsket det udendørs undervisningsrum med henblik på at modvirke naturfremmedhed. Eleverne har udviklet deres egne produkter, som hver især formidler et nyt perspektiv på forholdet mellem mennesket og naturen. Projektet kulminerede i en afsluttende workshop, hvor eleverne præsenterede deres produkter og underviste forskere og undervisere i deres arbejde.

Læs mere om projektet her.
Beskrivelser af forløb
Kronik i Gymnasieskolen

“Kan fantasi og forestillingskraft redde verden?”

Ønsker du at vide mere om HG’s bæredygtighedsinitiativer, har du forslag til samarbejde eller noget helt tredje vedrørende bæredygtighed, så er du altid velkommen til at skrive til vicerektor Mads Strarup, mp@herlev-gym.dk 

 

Kontakt

Har I spørgsmål, er I altid velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig!