kom ud i verden med hg
Vi er et Erasmus+ gymnasium
HG har fået en global profil. Vi er i 2024 blevet et akkrediteret Erasmus+ gymnasium. Det betyder, at vi er sikret EU-støtte til internationalt uddannelsesarbejde. Vi kan således sende en stor del af vores elever ud i verden på studieture og udvekslingsophold.
Du har mulighed for at få nogle unikke rejseoplevelser i løbet af din gymnasietid på Herlev Gymnasium & HF – ud over de almindelige studieture. HG har nemlig i 2024 fået en 5-årig akkreditering som Erasmus+ skole. Det betyder, at vi er sikret økonomisk støtte fra EU til internationalt uddannelsessamarbejde. Vi kan således sende endnu flere elever ud i verden på udvekslingsophold og dermed styrke elevernes almene dannelse, sproglige kompetencer, samfundsmæssige forståelse og kulturelle indsigt.
Rejserne vil både gå til EU-lande og til destinationer udenfor EU. Vi vil på rejserne oftest tage udgangspunkt i et fagligt samarbejde med en lokal skole.