nærhed, faglighed og fællesskab

Kommende elev

Velkommen til Herlev Gymnasium & HF

Vil du være en del af fællesskabet på Herlev Gymnasium & HF, så læs med længere nede på siden her, hvor du finder information om, hvordan din første tid på skolen vil forløbe.

Når du begynder på Herlev Gymnasium & HF

Vi ved, at det kan være udfordrende at begynde på en ungdomsuddannelse. Ikke blot fagligt, men også socialt. På Herlev Gymnasium & HF har vi mange initiativer, som er med til at sikre, at du får den bedst mulige start på gymnasielivet.

De første skoledage

Det første der sker, er, at du møder din klasse, dine lærere og også nogle ældre elever, som vil introducere dig til livet på skolen. Der vil være fokus på at lære hinanden at kende i klassen gennem forskellige sociale aktiviteter. Du vil også blive introduceret til hverdagen på skolen, og hvad det vil sige at være gymnasieelev. Det er vigtigt for os, at du hurtigt føler dig tryg og bliver en del af vores fællesskab.

Nærhed og relationer

På Herlev Gymnasium & HF prioriterer vi fællesskab, nærhed og relationer. Det vil du opleve allerede i introtiden, hvor der vil være sociale aktiviteter i store og mindre grupper, med din grundforløbsklasse og med de andre nye elever og klasser.

På den måde får du en god introduktion til livet på skolen, og du vil hurtigt komme til at føle dig som en del af Herlev Gymnasium & HF. 

Fællesskab på tværs af årgange

På Herlev Gymnasium & HF vil du opleve et imødekommende og trygt fællesskab på tværs af årgange. Vi tager ansvar for hinanden og vægter den gode stemning og trivsel højt. Du vil derfor også hurtigt lære ældre elever at kende. De vil tage godt imod dig og hjælpe dig til rette på skolen.

Introtiden

Som ny elev vil du i løbet af de første måneder få mulighed for at engagere dig i aktiviteter på gymnasiet. Du møder andre elever på din årgang til fællesarrangementer. Du bliver præsenteret for skolens spændende udvalg, som giver dig medindflydelse på din hverdag. Herudover inviteres du til caféer, fester og events. Læs mere herom under Livet på skolen.

Optagelse

Vil du gerne være en del af fællesskabet på Herlev Gymnasium & HF, så skal du søge om optagelse på optagelse.dk. For at sikre dig en plads hos os, anbefaler vi, at du skriver HG på som din 1. eller 2. prioritet.

Vi glæder vi os til at tage imod dig efter sommerferien.

Velkomstpakke

På Herlev Gymnasium & HF har vi en velkomstpakke, som sikrer dig en god skolestart og de bedste forudsætninger for at være elev på HG. Pakken indeholder:

  • Billet til introfesten 
  • Betaling for introtur
  • Årlig fotobog med klassebilleder
  • Fri kopiering og print
  • Office-pakken inkl. opdateringer
  • Lommeregnerprogrammet TI Nspire (for studieretninger, hvor dette anvendes.)
  • Matematisk formelsamling

Pris: 950 kr. (2025)

Velkomstpakken købes via betalingssystemet Studiz.dk i løbet af introdagene. Her skal du bruge dit NemID for at logge ind.

Velkomstpakken er obligatorisk. Beløbet tilbagebetales ikke ved evt. udmeldelse.